Bibliotekets historie

Bibliotekets første protokol/bestandskatalog: Alphabetisk Catalog over Veterinairsk Bibliothek - er et slidt, håndskrevet arbejdsredskab, hvor tilvæksten løbende er blevet noteret.
1828 og 1840 forelå i to bind en komplet Alphabetisk Fortegnelse over hhv. veterinære og øvrige bøger i biblioteket - også disse håndskrevne.

Et nyt bibliotek på en ny læreanstalt
Den første trykte katalog udkom i 1858 - for et nyt bibliotek, der skulle betjene en større læreanstalt. Ansvarlig for denne katalog, for biblioteket og for nyopstillingen af bogsamlingen var Henrik Carl Bang Bendz (1806-82). Han var oprindelig læge og naturforsker og blev tilknyttet Veterinærskolen som lærer fra 1837. Han var primus motor for oprettelsen af Landbohøjskolen 1858 på Frederiksberg, der ud over veterinærvæsen skulle undervise i landbrug, havebrug og skovbrug. Biblioteket hed nu Den Kongl. Veterinair- og Landbo-Høiskoles Bibliothek, KVLB. 1867-71 indlemmedes flere større samlinger - fra Forstinstituttet, Det Classenske Biblioteks landøkonomiske afdeling og naturvidenskabelige dubletter fra Universitetsbiblioteket. 1873 udkom en ny, trykt bestandskatalog og senere en række tillæg. Biblioteket var endnu ikke større end at det kunne rummes i ét lokale - fælles for bøger, bibliotekar og brugere, men 1890 var bogsamlingen vokset til over 20.000 bind, så reoler måtte forhøjes og en del flyttes i magasiner. Åbningstiden var indtil 1890 meget begrænset - kun 3 x 1 time om ugen.

         Udlån og Læsesal ca. 1900

Det første kortkartotek
Vilhelm Grundtvig (1866-1950), cand.mag., blev den første fuldtidsansatte bibliotekar. Han var meget aktiv i de 10 år han virkede ved biblioteket - 1892-1903. Han udgav en trykt katalog over hele bogsamlingen til og med 1894 og desuden etablerede han for første gang et alfabetisk og systematisk kortkartotek, hvor tilvæksten løbende kunne tilføjes på kort. Dette kartotek var i brug indtil 1950. Han udarbejdede også en ny og meget omfattende systematik, som litteraturen opstilledes efter - indtil 1950. Den gamle samling står stadig opstillet efter denne systematik i magasinerne. 1894 blev der bygget to store bogmagasiner i KVL's nye bygning mod Bülowsvej og bibliotekaren fik eget kontor adskilt fra Udlån og Læsesal. Bestanden var vokset til over 30.000 bind i år 1900 og antallet af løbende fagtidsskrifter var ca. 250. Den fuldtidsansatte bibliotekar kom også brugerne til gode i form af bedre åbningstider. Fra 1890 blev åbningstiden 2 timer og fra 1901 3 timer dagligt. Læsesalen havde en særlig 12 timers åbningstid for KVL-ansatte med nøgle.